Din revisor gør dit liv lettere

Nærvær, engagement og stabilitet
Det er kodeordene for revisionsfirmaet Leif Mikkelsen & Partnere A/S i Horsens, og det er, hvad du kan regne med at få, når du vælger os som din og din virksomheds revisor.

Selvfølgelig har vi også en meget høj faglighed – vi kender alt til regnskaber og økonomi og følger som revisorer altid med i ændringer af love, regler og praksis og afgørelser. Vi følger med i alt det nye, så du ikke behøver gøre det.

På den måde får du bedre tid til at drive din virksomhed, og vi hjælper dig til at få det bedste grundlag at træffe dine økonomiske beslutninger på. For selvom du er ekspert på dit område, er det ikke sikkert du ved alt om regnskab, skat og moms. Det er din revisors opgave.

Ja, på mange måder kan man sige, at din revisor kan gøre dit liv som selvstændig betydeligt lettere – og hvem ved; måske også mere indbringende.
Forvent meget af din revisor – vi kan leve op til det
Vi gør os umage for at kommunikere i øjenhøjde – vi kender alle de juridiske og økonomiske termer og udtryk, men vi synes ikke, det er nødvendigt at slynge om os med dem ved enhver given lejlighed. Vi sætter nemlig pris på en uhøjtidelig, rar og hyggelig stemning.
Vi tilstræber altid at give dig lige præcis de ydelser og den rådgivning, du har behov for, og som bringer dig og din virksomhed godt videre.

Vi taler, så det kan forstås, og du går ikke fra os og er i tvivl om, hvad vi egentlig mente, eller ude af stand til at føre vores råd ud i livet, fordi vi ikke fik forklaret det godt nok. Vi er engagerede i dig og din virksomhed, så du kan regne med, at vi er velforberedte og velinformerede. Du kan stole på, at vi udviser rettidig omhu og er der for dig og din virksomhed, uanset hvad tiderne byder på.

Vi har gennem mange år opbygget et stærkt og tæt netværk til især lokalområdets banker, advokater og offentlige myndigheder som eksempelvis SKAT. Det netværk bruger vi gerne til at hjælpe dig.

Din revisor er en af dine nærmeste fortrolige
Nogle undersøgelser viser, at økonomi er et større tabu og opleves som mere personligt at dele med andre end de traditionelle tabuer. Som din revisor får vi et indgående kendskab til din økonomi – og måske også store dele af dit liv. Vi kommer til at kende hinanden godt.

Vi ved, at det nære kendskab forpligter, og vi garanterer, at med os som din økonomiske rådgiver er alle dine oplysninger fortrolige. Vi lover, at vi kun bruger dem til at give dig den allerbedste økonomiske rådgivning og støtte.

Din revisor har stort branchekendskab
Vores kunder er meget forskellige. Men hos Leif Mikkelsen & Partnere er vi særligt gode til at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med regnskab, revision og rådgivning.

Leif Mikkelsen & Partnere er funderet i lokalområdet omkring Horsens og har mange produktions- og håndværksvirksomheder, byggefirmaer, andelsboligforeninger og udlejningsejendomme i kundekartoteket.

Vi har erfaring med at hjælpe iværksættere godt i gang og har solidt kendskab til de fleste branchers særlige vilkår og udfordringer.

Vil du høre mere om os? Ring nu på tlf. 75 64 78 11.

Læs også om vores specialer >>